04-03-2019: Opstart af hundetræning: Har du styr på din hund?

Mandag 18. marts kl 18.00 tager Frederikshavn Jagtforening hul på endnu en sæson med hundetræning

 

Træningen finder sted hver mandag aften på Rendborgvej i Nielstrup. De 2 første mandage startes kl 18.00 og efterfølgende mandage efter sommertid begynder træningen kl. 19.00.

Der trænes i følgende klasser: Unghunde (cirka 6-24 måneder), Åben klasse (over 24 måneder) og Veteran klasse. Ud over træning er der selvfølgelig også plads til det sociale og hygge.

- Det overordnede mål for hundetræningen er, at føreren opnår en viden og færdighed, der gør det muligt på egen hånd at forestå den daglige træning og "samværet" med sin hund i et naturligt samspil imellem ejer og hund. Derudover skal føreren være i stand til også at fortsætte træningen på egen hånd efter afslutning af forårets dressurkursus, fortæller Tom Bille, formand for hundeudvalget.

Det er med selve træningen målet, at hunden opnår et grundlæggende niveau i adfærd og lydighed, således at den er kontrollerbar og lystrer de gængse kommandoer som Sit, Dæk, Hinter og så videre. Derudover trænes forskellige metoder til apportering af vildt og dummies fra land og vand.

Der søges ved sæsonens afslutning til sommer, at hund og fører har opnået de færdigheder, som Foreningen af Nordjyske Dressurkurser gennemfører den årlige fællesprøve i Dorf efter. 

Tom Bille kan kontaktes på telefon 2163 2856, hvis du vil høre mere om Frederikshavn Jagtforenings hundetræning.

© 2020 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/