Under fællesjagten på de lejede kommunale arealer blev der d. 26. JAN desværre ramt 2 deltagende jægere af haglskud afgivet af en tredie jæger. Alle tre deltog i fællesjagten. Ingen ramt livstruende. 

En jæger blev ramt ef et skud og fik en hel del hagl i begge sine fødder og ankler, en anden jæger blev ramt af et hagl på siden af hagen. Heldigvis blev ingen ramt livstruende og forhåbentlig får ingen af dem varige mén. Begge de ramte jægere blev kørt til behandling på Hjørring sygehus og begge blev opereret.

Politiet foretager undersøgelse af ulykken og beslutter hvad der evt. skal ske videre i sagen.

Ulykken giver anledning til at vurdere om foreningerne kan/skal iværksætte yderligere sikkerehedsmæssige tiltag ved afholdelse af jagterne, det kan jo f.eks. være at alle bærer orange/rød vest, sikkerheds briller m.m.
De to foreninger og respektive jagtudvalg beslutter hvad der kan og skal gøres.

Når og hvis der fremkommer yderligere nyt i sagen informeres der om dette på siden her.

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/